Kendis forlovelsesringe

Top 10 overdådige forlovelsesringe

Har du nogensinde undret dig over, hvilke slags forlovelsesringe A-liste kendisser får af deres bedre halvdel? Du har måske opdaget nogle af de funklende sten på kvinder som Kim Kardashian, Blake Lively og Beyoncé, og med disse ædelstenes imponerende størrelse er det svært at undgå.

Når det kommer til forlovelsesringe, er der i løbet af moderne tid opstået mange nye fortolkninger af den løfterige gestus. Farvede ædelstene, skulpturelle proportioner, eller endda alternative placeringer er mere og mere tilbøjelige til at blive omfavnet, og overgår muligvis de traditionelle normer, vi har været vant til.

Det sagt, kan vi ikke undgå at blive fuldkommen fortryllet af disse fantastiske forlovelsesringe, der bæres på fingrene af disse førende kvinder. Derfor har vi udvalgt en håndfuld af dem, som udstråler en æstetik af ren luksus og tidløs skønhed, og alligevel er intet i nærheden af at blive kategoriseret som simple diamantringe. Forhåbentlig kan vi inspirere dig, hvad enten du leder efter ringen eller blot elsker at gå på opgaelse i eksklusive smykker.

... Og bare rolig - vi er klar over, at millioner af dollars sandsynligvis afviger en smule uden for budgettet, hvorfor vi har sørget for at inkludere et udvalg inde for forskellige prisniveauer - bare i tilfælde af, at du ikke har planer om at fri til nogen af ovenstående kvinder.

Forlovelsesringen tilhørende

Kim Kardashian

Kim K har i løbet af det sidste årti været en yderst omtalt person, og har uden tvivl skabt debat omkring mange emner. Blandt dem er hendes gigantiske forlovelsesring. Foræret af hendes nu tidligere mand, den berømte rapper, Kanye West, har denne ring til en vis grad gået i historiebøgerne inden for kendis-smykker. Intet mindre end en 15-carat sten blev placeret på hendes finger tilbage i 2013, og skønnes at være 8 millioner dollars værd, hvilket gør den til en af de dyreste og mest kendte forlovelsesringe, der er at finde.

Designet af den anerkendte, high-end smykkedesigner Lorraine Schwartz, berygtet for at designe udsøgte, luksuriøse smykker til berømtheder, er denne ring absolut en fryd for øjet, hvis du spørger os. Som tidligere nævnt, har vi at gøre med en 15-carat, cushion-cut, hvid diamant, understøttet af en minimalistisk 4-prong opsætning med endnu flere pavé opsatte diamanter omkring den platinlavede ringskinne.

Vidste du...

Senere modtog Kim Kardashian en endnu større sten, der nåede en størrelse på omkring 20-carat, og blev skønnet til at have en værdi på 1,5 millioner dollars. Denne ring blev angiveligt stjålet tilbage i 2016 under hendes ophold i Paris, hvor hun blev røvet på sit hotelværelse.

Forlovelsesringen tilhørende

Blake Lively

Blake Lively er bedst kendt for sin skuespil- og modelkarriere og er, i hvert fald blandt Generation Z og nogle Millennials, mest forbundet med karakteren, Serena Van der Woodsen, i den berømte serie 'Gossip Girl' (se også Gossip Girl Smykker).

Udover hendes mange tv- og forsideoptrædener bærer den 36-årige også en ret imponerende forlovelsesring, som hendes medskuespillermand, Ryan Reynolds, forærede hende tilbage i 2011. Selvom parret har været relativt private omkring deres kærlighedsliv, symboliserer Livelys ikke-så-diskrete forlovelsesring intet andet end ekstravance. En 12-carat, rosa-farvet skønhed gør denne ring ikke kun meget smuk, men også ret unik. Pink diamanter er kendt for deres utroligt høje værdi, da de er blandt de sjældneste typer diamanter i verden. Dette skyldes mange faktorer såsom størrelse og kvalitet, geologisk dannelse og et begrænset antal miner til at lede efter denne specifikke diamant.

Livelys ring blev estimeret til at være omkring 2 millioner dollars værd, og blev også designet af Lorraine Schwartz. Den består af en 12-carat, oval-cut, rosa diamant, sat i en 14-karat rosaguld pavé ringskinne. Rosaguld har længe været et ret atypisk valg af guld, når det kommer til forlovelsesringe. Dog, kombineret med en diamant som denne, virker det som et selvfølge.

Forlovelsesringen tilhørende

Beyoncé

Queen-Bey. The queen of pop. B. Den prisvindende sangerinde er omtalt på mange måder, men de fleste af os kender hende som Beyoncé og for den række af hits, vi har danset til gennem årtier.

Nogle kender hende måske endda for hendes forbløffende forlovelsesring. Da hendes også megastjerne-ægtemand, Jay Z, friede tilbage i 2007, modtog hun et pragteksemplar af en ring, til at vise frem på den røde løber. En enestående, 24-carat diamant udgør midtpunktet i denne forlovelsesring og antyder, at Jay Z sandsynligvis hægter sig på tiltroen til 'jo større, jo bedre'. Han leverede i hvert fald varen, da Beyoncé sagde: 'Put a ring on it'.

Beyoncés ring blev også designet af Lorraine Schwartz, og består af en imponerende 24-carat, emerald-cut, hvid diamant, opsat i en 4-prong pave-slit shank-opsætning lavet af platin, og skønnes at være 5 millioner dollars værd. Et glamourøst smykke at bevare til evig tid, der passer til hendes sande elegance og power-kvinde energi.

Lorraine Schwartz

Designeren bag

En velkendt og meget foretrukken kontakt inden for kendis- og royale smykker står bag alle tre ringe, og det er ingen tilfældighed. Den Hollywood-baserede designer er nemlig kendt for sine tætte forbindelser til adskillige af stjernerne, hvilket har ført til mange unikke og personligt tilpassede smykker, der er blevet båret på den røde løber gennem årene. Dette skyldes Schwartzs sans for detaljer, dramatiske konstruktioner og, naturligvis, brugen af fremragende ædelstene.

Andre kendis forlovelsesringe

Selvom disse tre kvinder i den grad kan siges at være heldige ejere af fantastiske forlovelsesringe fra deres udkårne, er der andre funklende vidundere derude blandt stjernerne. Her er syv kvinder, der også bærer pragtfulde forlovelsesringe:

Kourtney Kardashian

En hvid, 12-carat oval-cut diamant, værd 1 million dollars

Paris Hilton

En hvid, 20-carat, pear-cut diamant værd 2 millioner dollars

Serena Williams

En hvid, 17-carat, emerald-cut diamant, værd 3 millioner dollars

Jennifer Lopez

En hvid, 20-carat, emerald-cut diamant værd 5 millioner dollars

Demi Lovato

En hvid, 10-carat, emerald-cut diamant, værd 1 million dollars

Cardi B

En hvid, 8-carat, pear-cut diamant, vær 500.000 dollars.

Hailey Bieber

En hvid, 10-carat, oval-cut diamant, værd 500.000 dollars

Hvis du elsker disse ringe...

Vi er her for dig

Vi ved at det at shoppe efter en forlovelsesring, eller måske blot at kigge på de manger muligheder, kan være en overvældende oplevelse. Forhåbenligt, har vi ikke skræmt dig helt væk. Hvis du skulle være i nogen form for tvivl over, hvor at begynde, står vi klar til at hjælpe dig. Og husk, du behøver ikke starte jagten blandt de største sten på markedet.

Vi præsentrerer

10 forlovelses-farvoritter

Tag et kig på disse ti hvidguld- og diamantfavoritter andre har valgt, når de skulle til at stille en heldig person det helt store spørgsmål, eller find mere inspiration i vores forlovelsesunivers.

Sign up to our newsletter
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en
10% voucher kode til førstegangs kunder.

Gå ikke glip af fuldkommen fantatsiske smykker.
* Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev giver du samtidig samtykke til at The Jewellery Room kan kontakte dig via email og sms. Se venligst vores privacy policy for mere information **Ikke alle designere er inkluderede i dette tilbud og det kræver et minimumsbeløb på 700 DKK / 95 EUR / 80 GBP / 100 USD