En unik tilgang
Mærkets historie
Georg Jensen voksede op i Raadvad, nord for København, omgivet af skove og søer, som kom til at udgøre den vigtigste inspirationskilde for alt, hvad han skabte. Han uddannede sig både til guldsmed og billedhugger, inden han i 1904, i en alder af 37 år, åbnede sit sølvsmedeværksted.
Fra begyndelsen afviste han de romantiske, historiske og ornamentale dekorationer, der var populære på det tidspunkt, og omfavnede i stedet art nouveau-stilens avantgardistiske former – enkle, organiske og forankrede i dygtigt håndværk. Han havde en enestående sans for talent og gjorde sit værksted til et samlingssted for nogle af sin tids mest begavede sølv- og guldsmede, designere og kunstnere. Den tradition for samarbejde har fortsat lige siden – fra Henning Koppel, Arne Jacobsen og Vivianna Torun Bülow-Hübe til Patricia Urquiola, Marc Newson og Zaha Hadid, der hver især har udvidet grænserne for, hvad huset og materialet kan være.









