Guldringe
Guldringen, i sin reneste form, repræsenterer tidløs skønhed. Hos The Jewellery Room finder du et kurateret udvalg af ringe i det unikke ædelmetal. Vi har udvalgt guldringe fra de bedste, internationale designere, så du kan få et smykke, der er lige så unikt som dig selv.
Hvilken smuk guldring fra The Jewellery Room er din favorit?
OUVERTURE Studio
Fuld Eternity 0.25 14K Guld, Hvidguld eller Rosaguld Ring m. DiamanterOUVERTURE Studio
Sort Eternity 0.12 14K Guld, Hvidguld eller Rosaguld Ring m. DiamanterShop smukke guldringe til dig
En guldring er ikke bare et klassisk og tidløst smykke, men også et stilsikkert og cool statement smykke, som du kan bruge hver dag. Guldringe er en populær favorit blandt både kvinder og mænd, da de er smukke og værdifulde, og så findes de i flere forskellige stilarter og udtryk. Hos The Jewellery Room kan du opleve specielle og håndlavede guldringe, som emmer af eksklusivitet.
Vi elsker guldringes varme farve og elegante glans. Det gør dem smukke, og det tilføjer altid et elegant og tidløst udtryk. Er du til enkle, klassiske guldringe? Eller foretrækker du chunky guldringe og guldringe med diamanter eller andre ædelsten? Guldringe fås i mange varianter - og kan passe til et hav af personligheder. Derfor kan du altid være med på moden med denne form for smykke.
Hvor mange slags guldringe findes der?
Guldringe kan spænde vidt og bredt - både i forhold til karat og design. Hos The Jewellery Room kan du blandt andet finde massive guldringe, forgyldte ringe, guldringe med sten, cocktailguldringe og mange andre varianter. Og her spænder priserne lige så bredt som ringenes design.
Opdag eksklusive guldringe med ædelsten
Hos The Jewellery Room har vi guldringe både med og uden ædelsten, så du kan vælge lige den ring, der passer bedst til din personlige stil. Hvis du eksempelvis ønsker at finde en simpel guldring, så har vi masser af gode bud, som er både klassiske og følger tidens trends.
Derudover er vores guldringe med ædelsten også utroligt populære. Vores guldringe med diamanter er især eftertragtede, men du kan også opleve guldringe med safirer, topas, smaragder og meget mere. Ædelstenene tager sig særligt godt ud, når de er en del af et fint gulddesign.
Find klassiske guldringe i forskellige karat
Intens farve og vægt. Disse faktorer kan fortælle dig, hvad din ring er lavet af. Men renheden af materialet i din guldring måles og angives også i karat. Karaten indikerer, hvor meget finguld, ringen består af, og her er 14 og 18 karat guld særligt populære. Denne karat har nemlig en hårdhed, som er ideel til ringe.
Hos The Jewellery Room finder du et skønt varieret udvalg af guldringe i forskellig karat. Udover 14 og 18 karat, har vi nemlig også guldringe i 8, 9, 10 og 22 karat guld, som er lige så smukke.
Rent guld, eller 24 karat guld, er smukt og kostbart, men det er faktisk for blødt til at blive brugt til en ring. De bedste smykker består derfor af guld samt en række metaller, og denne blanding giver den ideelle hårdhed, som gør smykket stærkt og modstandsdygtigt over for skader.
Hvis du er i tvivl om, hvilken karat dit smykke er, så skal du lede efter et trecifret tal, der er graveret ind i smykket. Dette tal refererer nemlig til smykkets karat:
- 333 = 8 karat guld
- 375 = 9 karat guld
- 416 = 10 karat guld
- 585 = 14 karat guld
- 750 = 18 karat guld
- 916 = 22 karat guld
Holdbare guldringe i 10, 14 eller 18 karat guld
Vores guldringe i 10, 14 og 18 karat er et godt valg, da de både er holdbare samt har den rette hårdhed. Generelt vil smykker til fingrene opleve de hårdeste stød, og derfor er vores guldringe lavet i massivt guld. Dette er ideelt, da massivt guld ikke slides på samme måde, som ellers er tilfældet med forgyldte ringe. Med en ring i massivt guld, vil guldet nemlig ikke forsvinde, og derfor bevares ringens værdi. En guldring kan du altså have glæde af i mange år.
Hvordan vælger du den rigtige guldring?
Du ved måske godt, at der er forskellige varianter af guldringe - men kan du ikke kende forskel? Hvis ikke, så lad The Jewellery Room guide dig. Vi er eksperter i stilarter, størrelser og typer, og vi er også konstant opdateret i forhold til hvilke trends, der dominerer sæsonen.
Ringe, der matcher dig og din livsstil
I smykkernes verden er der uendelige valgmuligheder. Så hvordan vælger du den rigtige guldring? Det kommer først og fremmest helt an på dine ønsker og vaner. Ønsker du for eksempel at bruge din nye guldring til hverdag. Så er vores bedste råd at kigge efter de guldringe, der er mest langtidsholdbare. Derudover skal ringen naturligvis også matche dit budget. Og så siger vores erfaring, at du skal gå efter dét ringdesign og -materiale, du elsker mest. Det bliver du gladest for.
Når det er sagt, er der et par ekstra ting du kan overveje, når det kommer til at vælge den helt rigtige guldring:
- Vælg stemplede guldringe. Certificering af ædelsten og stempelmærker af guld kan forsikre dig om kvaliteten af din guldring. Det er et stempel, der ofte findes på de indre kurver af ringen, der viser “14k”, “18k” eller andre tal - afhængigt af smykkets karat.
- Vælg guldbelagte smykker hvis prisen skal være mere overkommelig. Hvis du gerne vil have en elegant guldring uden at komme af med for mange penge, så kan du overveje forgyldte ringe, hvilket er sterlingsølv belagt med guld. Vær dog opmærksom på, at det øverste lag af guld kan blive slidt af efter to til tre år. Men bare rolig: Sølvbasen i vores forgyldte ringe er i topkvalitet og lavet af et værdifuldt ædelmetal. På den måde minimeres værditabet over tid.
Massive ringe i rosaguld, hvidguld eller gul guld
Guld er elsket for sin genkendelige varme farve mere end noget andet. Men forandring fryder. Så har du overvejet et andet udtryk på din guldring? Hos The Jewellery Room tilbyder vi flere muligheder.
Guldringe i hvidguld er lavet af en legering bestående af massivt guld og metaller, som sølv og palladium. Dette bidrager til, at guldet får en sølvfarvet tone, men beholder sin varme glød. Ringe i hvidguld er elsket for deres minimalistiske renhed og nemme elegance. Og skal ringen agere prikken over i’et? Så skinner hvide diamanter endnu lysere, når de er sat i en hvidguldsring.
Ringe i rosaguld har en elegant varme. Her får du rent guld blandet med kobber og sølv, der skaber den karakteristiske, smukke og blanke farve af rosa-pink. Det romantiske rosaguld er oplagt til forlovelsesringe og smykker til brudepiger.
Vielses- og forlovelsesguldringe
Jeres vielses- eller forlovelsesringe behøver ikke være trivielle og helt kørt ud af den romantiske landevej - med mindre I ønsker det. Men hos The Jewellery Room fokuserer vi mere på det ægte. Ligesom jeres kærlighed. For intet afspejler ægte kærlighed som værdifuldt, massivt guld. Derfor er de fleste af vores vielsesringe og forlovelsesringe i romantiske og tidløse design lavet af netop dét.
Du kan dog også finde vielsesringe og forlovelsesringe i de andre nuancer, hvis de appellerer bedre til din og din partners personlighed. Find alt fra glatte, afrundede ringe med en tætsiddende stensætning til unikke og fremtrædende design, der taler bedst til din æstetiske sans.
Er du ikke helt sikker på din - eller din udkårnes - ringstørrelse? Så læs vores ring-størrelsesguide her, før du køber jeres vielsesringe.
Guldringe med diamanter og andre ædelsten
Diamonds are a girl’s best friend. Men egentlig er guldringe med diamanter alles favorit. Diamanter er klassiske og overdådige på en tidløs måde, og vores solitaireguldringe er blandt andet enormt populære for deres rene elegance. Disse er gode som forlovelsesringe - eller som en gave til at fejre dig selv.
Oplev de andre unikke ædelsten
En diamantring er uden tvivl imponerende, og det er vores ringe med andre typer ædelsten også. Rubiner, safirer og smaragder er eksempelvis slående i deres kombination med guld. De ekstraordinære farver kommer virkelig til sin ret på denne måde.
Vil du prøve noget helt andet? Så er ædelsten, som opal, topas og ametyster, også meget særlige med deres udsøgte farver. Disse sten skiller sig i lige så høj grad ud og giver et helt særligt smykke. Du finder et væld af guldringe med sten hos The Jewellery Room.
Vælg en guldring med perler
Perler er en klasse for sig, da deres tilstedeværelse gennemsyrer guldringen med en elegance som ingen anden. De er både enkle og effektfulde på én og samme tid, og en guldring med en smuk perle er en helt særlig skønhed.
Eksklusive guldringe fra de dygtigste designere
Har du nogensinde ønsket dig et smykke, der er udsøgt, håndlavet og eksklusivt på samme tid? Det er præcis dét, vores guldringe er. Her får du en portal ind til verden af luksus og fantastisk design, der i en travl hverdag kan være et særligt og specielt minde om forkælelse til dig selv. Så tag et kig på vores forskellige designere, og find den unikke guldring, du har drømt om.