Diamant Smykker
På hver fødselsdag spørger jeg min kone: ”Hvad kunne du tænke dig i år?” og hendes øjeblikkelige svar er: ”Diamanter, diamanter og diamanter!” Jeg lever altid i håbet om, at hun en dag vil sige, at hun bare vil have mig!" – Akshay Kumar, skuespiller
Håb er en smuk ting, og det samme er diamanter, der bliver båret med en ren følelse af glæde.
Diamantsmykker er måske den mest eftertragtede kategori indenfor smykker, og der er næppe nogen, hverken kvinde eller mand, der har sagt nej tak til diamanter. Smykker prydet med diamanter funkler, og uanset om du er på udkig efter diamantsmykker til dig selv eller en anden, vil det altid være specielt at både modtage og forære. Det eneste spørgsmål, der står tilbage, er hvilke diamantsmykker du vil have? Tag et kig på vores kollektion af fine diamantsmykker fra de dygtigste og bedste designere fra Europa og udlandet. Vi har diamantsmykker, der passer til enhver smag, stil og budget.
• Lær mere om ægte diamantsmykker
• Hvilken diamantkvalitet er bedst til diamantsmykker?
• De 4 C'er og hvorfor de betyder så meget
• Er lab grown diamanter ægte eller billigere diamant efterligninger?
Diamant smykker vi drømmer om
Vi drømmer alle om og stræber efter at eje og bære smykker med disse skønne ædelsten. Men hvorfor, og hvad er så specielt ved diamantsmykker? Diamanter skabes gennem over en milliard år under ekstremt tryk dybt nede i jorden, hvilket får kulstofatomer til at samles i en unik krystallinsk struktur. Den hårdeste ædelsten på Mohs skala, er diamanten, der ikke let bliver ridset eller knækker. Et kendt ordsprog lyder endda: ”Kun en diamant kan skære i en anden diamant”.
Kort sagt er diamantsmykker så eftertragtede, fordi diamanter er sjældne, dyrebare og uden tvivl smukke, når de er blevet slebet og poleret til at skabe et hav at skønne glimt.
Diamantsmykker indebærer alt fra ringe, øreringe, halskæder til vedhæng, armringe og armbånd. Det er en god ide at være en velinformeret køber, når der er så mange fine smykker med diamant at vælge imellem.
Diamant ringe
Ringe prydet med diamanter er forblevet en af tidens store favoritter, især til forlovelsesringe og til at symbolisere kærlighed. De betragtes som symboler på engagement, der er lige så varigt og evigt som selve diamanterne. De kan være enkle og prydet med en solitaire diamant eller udsmykket med flere glitrende mindre diamanter.
Diamant halskæder
En diamant halskæde er et smykke af stor værdi, der ofte går i arv fra generation til generation. Diamant halskæder kan være enkle eller detaljeret. Et simpelt og fint vedhæng på en kæde er et charmerende tilbehør til enhver dag. Til særlige lejligheder kan du vælge en mere udsmykket halskæde med diamanter i fatninger så som grabbe, kanal, flydende eller pavé.
Diamant smykkesæt
Diamant smykkesæt er ikke kun æstetisk imponerende, men også en fremragende investering. Et komplet diamant smykkesæt kaldes en parure; for årtier siden inkluderede det en diamant diadem og -broche foruden en diamant halskæde, matchende diamant øreringe og et diamant armbånd. I dag er det, der kaldes for demi-parure populært, og indebærer kun to matchende smykker, der udgør et sæt med øreringe og en halskæde eller et armbånd. Du kan altid gennemse vores udvalg af diamant smykker for at sammensætte det helt perfekte sæt til dig.
Diamant smykke i guld
Mens sølv øreringe også er prydet med diamanter, er guld i forskellige nuancer det foretrukne metal til et diamant smykke. Du kan finde det samme design med diamanter i hvidguld, rosaguld eller det traditionelle gule guld. Smykker i hvidguld, rosaguld og sort rhodineret guld kan være prydet med en eller flere diamanter.
Gult guld og diamanter
Diamant smykker er hovedsageligt fremstillet i guld i renheder fra 8 til 24 karat. De mest populære guldvarianter til udarbejdelse af diamantsmykker er 14 karat, med 58,3% rent guld og 41,7% legering, og 18 karat guld, som indeholder 75% rent guld og 25% legering. Diamanter, der sidder i det skinnende og traditionelle gule guld, er vedvarende favoritter hos kvinder overalt i verdenen, fordi sådanne smykker er både klassiske og holdbare.
Hvidguld og diamanter
Hvidguldssmykker prydet med diamanter er en klasse for sig og emmer af underspillet elegance. Hvidguld blev oprindeligt udviklet til at efterligne platin, men er i dag eftertragtet for sin egen skønhed. Mest almindeligt er det, at 75 % rent guld bliver legeret med 25 % zink for derved at producere 18 karat hvidguld. Hvidguld er en glimrende mulighed for diamant smykker for dem, der synes, at det gule glimt af guld er lidt for meget.
Rosaguld og diamanter
Diamantsmykker i rosaguld har været en populær trend i nogle år nu. Når 75 % rent guld legeres med 25 % kobber, bliver 18 karat rosaguld skabt. På grund af indholdet af kobber, er rosaguld mere holdbart end både det gule og hvide guld. Rosaguld har en varm farvenuance og er helt perfekt i kombination med glitrende diamanter.
Diamant smykker i bedste kvalitet
Ægte og autentiske diamant smykker kommer altid med et certifikat, fordi både naturlige minet og lab grown diamanter, der bruges til fremstilling af smykker, er klassificeret og certificeret. De kan have konfliktfrie, miljømæssigt bæredygtige og etisk producerede diamant smykke certificeringer.
Alle certificeringsinstitutioner indenfor diamanter har deres egne unikke klassificeringsdefinitioner. Generelt set er diamantkvalitet til smykker dog internationalt baseret på de 4 C'er: cut (slib), clarity (klarhed, tilstedeværelse eller fravær af inklusioner), carat (vægt) og colour (farve, nuance, intensitet).
Certificeringer af diamant smykker
Ægte certificeringer af diamant smykker kan omfatte diamant klassificering indenfor de 4 C’er, sporbarhed eller bæredygtighed. Nogle af de mest internationalt anerkendte kvalitetscertificeringsinstitutioner indenfor diamanter er The Gemmological Institute of America (GIA), International Gemology Institute (IGI), Hoge Raad Voor Diamant (HRD) og mere for nyligt Sustainable Diamond Certification Standard (SCS).
Hvilken farve diamant skal jeg vælge?
Naturlige diamanter fås i et helt spektrum af farver lige fra rød, blå, pink, brun, gul til hvid. Udtrykket ”diamantfarve” er dog ikke det samme, som når der snakkes om ”farvede diamanter”.
Hvide diamanter
De fleste minet hvide diamanter fås mellem nuancer af hvid, lysegul eller brun. Dette er bedst kendt som det normale farveområde.
Farven på de hvide diamanter er klassificeret på en skala. De diamanter, der ligger på skalaens område fra D og op til F, betragtes som farveløse. Diamanter fra G til L er næsten farveløse, mens diamanter klassificeret M til Z har spor af farve.
Farvede diamanter
Diamanter, der har en mere intens farve, normalt gul, men i nogle tilfælde rød, pink, grøn eller blå og sort kaldes for farvede diamanter eller på engelsk ”fancy coloured diamonds”. Røde diamanter er de mest sjældne og dyreste.
Champagne- og cognacfarvede diamanter
Juvelerer kalder de lysegulfarvede hvide diamanter for "champagne diamanter" og de lyse til mørkebrune diamanter for "cognac diamanter".
Disse diamanter er normalt ikke klassificeret. De er billigere end de hvide diamanter, men helt fantastiske, når de er sat i smukke designer smykker.
Hvilken diamantslibning er den bedste at købe?
Diamanter fås i flere forskellige slibninger, men de mest almindelige og foretrukne for deres refleksion af lys, er dem, som vi kender ved navnet brillianter, altså de diamanter der er slebet runde. Diamanter fås også i slibninger, der er firkantet, de kaldes for prinsesse, mens de diamanter, der er slebet rektangelformet kaldes for smaragd. Herudover findes der diamanter i slibningerne kaldet pæreformet, marquise, baguette og trillion.
Runde brillianter
Runde brillanter anses for at være de bedste, når du vil have din diamant til at være skinnende og funklende.
Disse diamanter er slebet til at have 58 facetter og en kegleform, der gør at reflektionen af lys maksimeres og skaber meget glans.
Pæreformet diamant
Diamanter, der er slebet til at være pæreformet, er populære og trender lige nu. De pæreformet diamanter kombinerer det runde og marquise slib og kaldes også for dråbe- eller pendeloque slebne diamanter. Deres signatursilhuet er afrundet i den ene ende og spids i den anden.
Trillion slebne diamanter
Trillioner er de trekantede diamanter, der har tre lige store sider og 31 eller 50 facetter. Trillion er ikke en standard form for slibning af diamanter og bruges hovedsageligt som ”accents diamanter”, der betyder, at de er placeret ved siden af en anden ædelsten på smykket, som er af en større størrelse end den trillion slebne diamant.
Black Friday 2024
Tilmeld dig for eksklusiv tidlig adgang til årets eneste udsalg
*Når du skriver dig op, giver du The Jewellery Room tilladelse til at kontakte dig via e-mail og telefon. Se vores Privatlivspolitik for mere information