Sådan blev en dansk abe et smykkeikon
I 1951 præsenterede en dansk sølvsmed en lille abe i træ på en udstilling af børnemøbler i København. Inden for en måned havde han solgt 600 af dem fra sin egen butik. 75 år senere sidder aben på hylder, skriveborde og kaminhylder i hjem over hele verden. Den er blevet en af de mest genkendelige genstande i skandinavisk designhistorie, og nu hænger den også om halsen på folk! Her er historien om, hvordan det skete.
Manden bag aben
Kay Bojesen var ikke først og fremmest legetøjsmager. Han var sølvsmed af højeste klasse, uddannet hos Georg Jensen selv, som New York Herald Tribune senere kaldte de seneste 300 års største sølvsmed. Bojesen studerede i flere år i Tyskland og Paris og tog Europas fineste håndværkstraditioner til sig, inden han i 1913 vendte hjem til København og åbnede sit eget værksted. Siden skabte han bestik, sølvtøj og smykker af enestående elegance, og i 1951 vandt han Grand Prix på Triennalen i Milano. Samme år lancerede han aben.
De to ting virker næsten umulige at forene: den præcise sølvsmed og det legesyge trædyr. Men for Bojesen var de udtryk for den samme filosofi. Han mente, at smukke ting skulle være funktionelle, at design skulle tjene livet frem for at pynte på det, og at der ikke fandtes noget hierarki mellem et udsøgt sølvbestik og et stykke legetøj, der fik et barn til at smile.
Et ikon bliver til
Aben blev skabt til en udstilling af børnemøbler. Det forklarer baggrunden, men ikke helt selve genstanden. Bojesens abe er ikke legetøj i traditionel forstand. Den er en skulptur, en karakter, en tilstedeværelse. Proportionerne er forkerte på præcis den rigtige måde: armene er for lange, hovedet en anelse for stort, og holdningen ligger et sted mellem værdig og komisk. Den sidder, den hænger, den balancerer. Den har en personlighed, som meget få designede genstande formår at udstråle, og den gør det uden et eneste overflødigt element.
Materialet, teak og limbatræ, giver den en varme, som kolde materialer ikke kan efterligne. Leddene kan bevæges. Du kan stille den op, flytte den rundt og give den attitude eller ro. Den interaktivitet, hvor diskret den end er, skaber et forhold mellem genstanden og dens ejer, som statiske skulpturer sjældent opnår.
Hvorfor den har holdt
Mange genstande har deres øjeblik. Kay Bojesens abe har haft dem i syv årtier. Årsagen er ifølge de fleste designhistorikere, at den hører til i en helt særlig og meget sjælden kategori: den er legesyg uden at være barnlig, seriøs uden at være højtidelig og enkel uden at være minimalistisk. Den taler til den del af ethvert voksent menneske, der stadig finder ægte glæde ved en velgjort ting, som ikke tager sig selv alt for højtideligt.
Den kom også på præcis det rigtige tidspunkt. 1950’erne var en periode med enorm kreativ selvtillid i Skandinavien. Det var årtiet, der gav verden Ægget, Myren og de designs, der kom til at definere, hvad verden mente med skandinavisk design. Bojesens abe var en del af den bølge og bar de samme værdier: ærlighed i materialet, klarhed i formen og troen på, at godt design hører hjemme i hverdagen og ikke bag museumsglas.
Fra hylden til halsen
Som smykke har Bojesens abe måske fundet sit mest personlige udtryk til dato: et vedhæng, der i hver eneste detalje er tro mod det oprindelige design, skabt til at blive båret frem for at blive udstillet. Hos The Jewellery Room har vi tre versioner, og hver af dem er et forskelligt svar på det samme spørgsmål: hvordan vil du bære den?
Versionen i massivt 14K guld er den mest eksklusive af de tre: et vedhæng med ægte vægt og tilstedeværelse, fremstillet efter strenge kvalitetskrav og færdiggjort i den standard, man forventer af et smykke i massivt guld. Det er den slags genstand, man mærker med det samme, når man holder den. Kvaliteten er tydelig, før man overhovedet har set ordentligt på den.
Versionen i 925 sterlingsølv giver den samme trofaste gengivelse af Bojesens ikoniske form i et materiale med sin helt egen varme og karakter. Sterlingsølv klæder abens personlighed. Der er noget ved den lidt køligere tone, der føles rigtigt for et design med så meget vid og præcision bag sig.
Den tredje version er det mest tiltalende kompromis: en base i 925 sterlingsølv, forgyldt med 18K guld, som giver vedhænget guldets varme og glans til en mere tilgængelig pris. På mange måder er den den mest anvendelige af de tre. Guldtonen passer til mange forskellige kæder og personlige stilarter, og forgyldningens kvalitet betyder, at den bevarer sin finish, når den behandles med omhu.
Alle tre kan bæres som vedhæng på en halskæde, bruges i øreringe eller bæres på præcis den måde, der føles rigtig. Den fleksibilitet er helt i tråd med en genstand, der aldrig har ladet sig fortælle, hvad den skulle være.
Arven
Kay Bojesen døde i 1958, syv år efter at han lancerede aben. De genstande, han efterlod sig, har aldrig været ude af produktion, og især aben har opnået den sjældne status at være både en designklassiker og en genstand, folk virkelig holder af. Den bliver ikke beundret på afstand, men håndteret, flyttet rundt, givet i gave og gået i arv gennem generationer.
Aben, der solgte 600 eksemplarer den første måned, er nu solgt i millioner. Og alligevel føles den på en eller anden måde, som om den er lavet netop til dig. Det er definitionen på et designikon og det sværeste i verden at opnå.
Kay Bojesen Silver Monkey Necklace: Se den her
