Familiehistorien bag
Ole Lynggaard
Kunsten at skabe eksklusive smykker fyldt med historier
Det danske designikon Ole Lynggaard Copenhagen fejrer sit 60 års jubilæum
Det, der oprindeligt begyndte som et lille værksted i 1963 i København, har vokset sig til et internationalt anerkendt luksusbrand, Ole Lynggaard Copenhagen. Det er ikke hver dag at et dansk luksussmykkebrand kan fejre 60 års jubilæum. Men det er præcis, hvad Ole Lynggaard kan bryste sig af i år.
Og ikke bare 60 år, men 60 år med en exceptionel håndværksmæssig kvalitet og æstetik, der har tiltrukket fans og opnået international anerkendelse. I løbet af disse 60 år har Ole Lynggaard Copenhagen skabt ikoniske smykker, der er blandt de mest efterspurgte og beundrede i verden i dag.
Med ikoniske kollektioner båret af kvinder i hele verden. 2023 markerer familiebrandet en bemærkelsesværdig milepæl og Ole Lynggaard er et autentisk vidnesbyrd om den magi, der opstår gennem passion og håndværk, en arv der er blevet videreført gennem generationer.
Da Ole mødte Karin
Det startede med en kærlighedshistorie i kærlighedens by
I begyndelsen af 1960'erne rejste den unge og nyuddannede guldsmed Ole Lynggaard verden rundt for at finde inspiration. Det var i Paris - den evige by for romantik og kærlighed - at Oles vej flettede sig sammen med den danske rejsekammerat Karin, og det blev begyndelsen på en livslang rejse sammen. Lige siden har Karin været Oles evige muse, og Oles passion for ægte smykker udspringer af hans ønske om at skabe dyrebare, håndlavede designs til Karin. Derfor indfanger hvert eneste udsøgte design et unikt kapitel i deres kærlighedshistorie.
Selv den dag i dag fortæller hvert eneste smykke fra Ole Lynggaard sin helt egen historie om kærlighed og inspiration, og netop disse smykker markerer ofte en særlig milepæl i livet for dem, der bærer dem.
Tre generationer af guldsmede
Der fortsat skaber tidløse designs
Mærkets grundlægger, Ole, indledte rejsen, og nu bærer hans datter, Charlotte (billeder til venstre), faklen videre. Charlotte definerer designretningen og æstetikken for brandet, og hendes kreativitet og øje for smukke detaljer er endeløs. Charlotte leder vejen for sin egen datter Sophia, som ligeledes er blevet en del familiebrandet og er i fuld gang med at uddanne sig til guldsmed i tredje generation!
Virksomhedens værksted og hovedkvarter - under ledelse af administrerende direktør Søren Lynggaard - ligger fortsat i Hellerup tæt på København. Her bringer familien Lynggaard sammen med 40 dygtige guldsmede og entusiaster deres magi til live.
Selv efter 60 år er hvert eneste smykke designet af Ole eller Charlotte Lynggaard selv. Deres berømte kollektioner, som Shooting Stars, Lotus, BoHo, Elefanterne , & Slangerne,, fortsætter med at betage smykkeentusiaster verden over og er nogle af de bedst sælgende smykker hos os.
The 60th Anniversary Exclusive
Funky Stars-kollektionen
I anledning af Ole Lynggaards 60-års jubilæum lanceres en ny spektakulær kollektion - et vidnesbyrd om Charlotte Lynggaards fantastiske håndværk og banebrydende design. Funky Stars Kollektionen, er en række exceptionelle stjerneformede øreringe og øreringsvedhæng, som er edgy, cool og moderne. Det, der kendetegner Funky Stars, er smykkernes alsidighed. Ørestikkerne og vedhængene giver dig mulighed for at skabe en række eksklusive looks og lade fantasien få frit løb. Uanset om du vælger at bære dem enkeltvis eller kombinere dem med smykker fra Ole Lynggaard Copenhagens andre fine smykkekollektioner, er mulighederne for legesyge kombinationer uendelige.
Kollektionen er pragteksempler på det mesterlige håndværk der fortsat skabes fra Charlotte’s hånd. Fra det øjeblik du ser kollektionen, vil du bemærke håndværket og den særprægede sans for detaljer, i form af nøje graduerede diamanter, der passer perfekt sammen. Faktisk bærer Funky stars den mindste størrelse diamant, der nogensinde er blevet fattet fra smykkehuset.
Ole Lynggaard’s dedikation, lidenskab og ekspertise har formet og påvirket branchen på utallige måder. Succesen er et klart bevis på det enestående håndværk og æstetiske appel i deres designs.
Vi er stolte over at være tætte samarbejdspartnere med Ole Lynggaard og ikke mindst være en del af deres enestående rejse. Denne imponerende milepæl bekræfter en vedholdende dedikation for at skabe ekstraordinære smykker.
Vi glæder os til mange flere år med et fantastisk partnerskab.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag en
10% rabatkode på dit første køb.
Lad dig forelske i fantastiske smykker. * *Når du skriver dig op, giver du The Jewellery Room tilladelse til at kontakte dig via e-mail og telefon. Se vores Privatlivspolitik for mere information ****Ikke alle designere er inkluderet i tilbuddet og minimumskøbet for rabatten er 700 DKK / 95 EUR / 80 GBP / 100 USD