Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

The Jewellery Room Aps

Cvr. nr 32285732

Møntergade 16, st. 1116 KBH K

Telefon: (+45) 53 69 15 50 (mandag – fredag fra 9 – 17)

E-mail: customercare@thejewelleryroom.com

Skulle du have spørgsmål er du altid velkommen til at skrive en e-mail til os, benytte chatten eller ringe til os, vi besvarer e-mails indenfor 48 timer.

Thejewelleryroom.com sælger smykker fra forskellige designere fra Danmark og andre lande. Som kunde kan du trygt handle online hos Thejewelleryroom.com, vi sørger for at din ordre bestilles og sendes direkte fra designeren til dig.

I tilfælde hvor en ordre indeholder varer fra flere forskellige designere kan du opleve at modtage din ordre i flere leveringer, da designerne sender varen direkte fra dem til dig.

Disse betingelser accepteres af dig, som kunde i forbindelse med afgivelse af ordrer og vil endvidere til enhver tid være tilgængelige på dette site.

Det er vores fornemste opgave at sikre den gode oplevelse når du handler på thejewelleryroom.com

Betaling og ordremodtagelse

Alle opgivne priser er inkl. moms, p.t. 25%. Vi forbeholder os ret til at ændre priser på hjemmesiden. Den gældende pris for dit køb er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare.

TheJewelleryroom.com modtager betaling med Dankort, Visa, Visa-Dankort, MasterCard, American Express og MobilePay, Apple Pay, bankoverførsel og Klarna.

Vi tager ikke kortgebyrer. Bemærk, at der dog stadig kan opkræves gebyrer for brug af korttyper udstedt uden for EU.

Vi modtager også betaling via bankoverførsel, her er du dog ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Men du kan stadig benytte dig af vores attraktive returregler. Du skal selv dække eventuelle omkostninger pålagt i forbindelse med pengetransaktioner.

Vi forbeholder os retten til at afvise bestemte betalingsmetoder for en given bestilling og til at henvise til andre betalingsmetoder.

Når du afgiver din ordre, bliver pengene reserveret på din konto. Betaling vil først blive trukket på din konto, når vi afsender varen. Vi holder dig opdateret om hvornår varen afsendes, da det i nogle tilfælde kan være smykker der er lavet speciel og derfor kan have en længere leveringstid.

Ved at klikke ”Gennemfør ordren og betal”, afgiver du en bindende bestilling på varerne i din indkøbskurv. Vi sender dig en ordrebekræftelse pr. e-mail, så snart du har indsendt din bestilling.

Gavekort

Gavekort er et produkt, som kan købes på thejewelleryroom.com. Gavekortet kan udelukkende indløses i forbindelse med køb hos thejewelleryroom.com, og kan således ikke bruges til at købe flere gavekort. Hvis gavekortets værdi ikke dækker den ordre, du ønsker at gennemføre, kan differencen blive betalt ved at anvende en af de accepterede betalingsmetoder.
Værdien af gavekort kan ikke udbetales kontant, ligesom der ikke vil påløbe renter på gavekortet.

 

Fragt & Levering

Ved køb af varer til en samlet pris på over 600 kr. / 85 € er levering gratis, mens der ved køb af varer til et beløb herunder pålægges leveringsomkostninger på 49 kr. oveni prisen for varerne.

Ved levering til lande uden for Danmark gælder pris intervallet ligeledes på køb under 85 €.

Vi tilbyder fragt via GLS, herunder hjemmelevering, B2B eller drop point, hvilket du som kunde vælger i betalingsprocessen. Dit valg vil altid fremgå af din ordrebekræftelse.

Vi tilbyder ligeledes Click & Collect, hvor varen kan afhentes til et aftalt tidspunkt i vores Showroom i Møntergade 16, København K.

Vi sender varer til hele verden, dog kan der komme individuelle fragtomkostninger til lande udenfor EU.

Vi tilbyder ligeledes forsikring af forsendelsen i tilfælde hvor varen overstiger et beløb på 5000 kr.

Den forventede leveringstid kan variere, afhængig af om smykket skal laves specielt til dig eller om det findes på lager hos den individuelle designer. Dette vil dog typisk fremgå under “fragt og levering” beskrevet specifikt under hvert enkelt produkt.

Vi opfordrer til altid at tjekke leveringstiden idet du som kunde accepterer leveringstiden når du ordren afgives. Den mest almindelige leveringstid vil være 2 – 7 dage. På nogle varer kan der forekomme en længere leveringstid på ca. 3 – 6 uger, da smykker der sende direkte fra designerens hjemland kan tage lidt længere tid. Hvis et smykke er speciallavet produceres det først når en ordre er modtaget, hvorfor leveringstiden er forlænget.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til  customercare@thejewelleryroom.com eller benytte standard fortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi tilbyder gratis returnering, men det er dig der hæfter hvis der opstår en skade under transporten. Vi anbefaler på det kraftigste til at du benytter det fremsendte fragtlabel for at proceduren bliver hurtigere og ukompliceret

Når du har meddelt os din fortrydelse, vil vi informere dig om hvilken adresse varen skal sendes til. OBS! Varen skal ikke sendes til vores adresse. Da vi handler direkte med designerne i Danmark og udlandet, skal varerne returneres til dem. Kontakt os derfor altid inden en evt. returnering og gerne med det oprindelige ordrenr., så vi kan finde tilbage til din forsendelse.

Ingen fortrydelsesret

På smykker som er speciallavet, fremstillet eller tilpasset efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, tilbyder vi ikke fortrydelsesret. Dette gælder endvidere på levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Retur smykker skal sendes til:

OBS! Varen skal IKKE sendes til vores adresse. Kontakt os altid før du sender varen, så vi kan informere hvilken adresse din vare skal sendes til.

 

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

”OBS! Varen skal IKKE sendes til vores adresse. Kontakt os altid før du sender varen, så vi kan informere hvilken adresse din vare skal sendes til”. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte customercare@thejewelleryroom.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos The Jewellery Room Aps. og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige hos thejewelleryroom.com er The Jewellery Room aps.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Vil du have slettet din date eller mener du, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen, er du velkommen til at skrive til os på: customercare@thejewelleryroom.dk .

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Thejewelleryroom.com

Møntergade 16, st.

1116 Kbh K.

E-mail: customercare@thejewelleryroom.dk

OBS! Varen skal IKKE sendes til vores adresse. Kontakt os altid før du sender varen, så vi kan informere hvilken adresse din vare skal sendes til.

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

_________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 04.03.2021

 

 

 

 

 

 

 

The Jewellery Room ApS
Copyright © 2009 - 2021
Made with 💖in Copenhagen