Hasla – Derfor elsker vi dem
Hos The Jewellery Room elsker vi, at Anne og Gunnhilds mål er at skabe smykker, som kan gives videre i generationer og som de fleste vil bære og elske for evigt. De to søstre følger de nyeste trends, men laver altid smykker med deres eget personlige twist. Deres store viden inden for traditionelt håndværk, og det faktum at de konstant udfordrer samspillet mellem kontrasterne – det moderne og trendy på den ene side og det traditionelle, tidløse og klassiske på den anden, gør Hasla til et rigtigt spændende brand på den Skandinaviske smykkescene. Hasla er et moderne smykkemærke, der ikke kun byder på originalt norsk håndværk, men også overrasker og afprøver nye innovative designs.
Vi er glade for at kunne tilbyde dig nogle af de unikke smykker fra Hasla, og har valgt et varieret og inspirerende udvalg, så vi er sikre på, at du kan finde et smykke, som du har lyst til at beholde for evigt.